Page 240 - H.C: Andersen: Samlede Eventyr

Lukøie den lille Hjalmar op i Vinduet og sagde, "der skal Du
see min Broder, den anden Ole Lukøie! de kalde ham ogsaa
Døden! seer Du, han seer slet ikke slem ud, som i
Billedebøgerne, hvor han er Been og Knokler! nei, det er
Sølvbroderi han har paa Kjolen: det er den deiligste Husar-
Uniform! en Kappe af sort Fløiel flyver bag ud over Hesten!
see hvor han rider i Gallop."
Og Hjalmar saae, hvordan den Ole Lukøie reed afsted og tog
baade unge og gamle Folk op paa Hesten, nogle satte han for
paa og andre satte han bag paa, men altid spurgte han først,
"hvorledes staaer det med Characteerbogen?" - "Godt!" sagde
de Allesammen; "ja lad mig selv see!" sagde han, og saa maatte
de vise ham Bogen; og alle de som havde "Meget godt" og
"Udmærket godt" kom for paa Hesten og fik den deilige
Historie at høre, men de som havde "Temmeligt godt" og
"Maadeligt" de maatte bag paa, og fik den fæle Historie; de
rystede og græd, de vilde springe af Hesten, men kunde det slet
ikke, thi de var lige strax voxet fast til den.
"Men Døden er jo den deiligste Ole Lukøie!" sagde Hjalmar,
"ham er jeg ikke bange for!"
"Det skal Du heller ikke!" sagde Ole Lukøie, "see bare til at
Du har en god Characteerbog!"
"Ja det er lærerigt!" mumlede Oldefaderens Portræt, "det
hjælper dog, man siger sin Mening!" og saa var han fornøiet.
See, det er Historien om Ole Lukøie! nu kan han selv i Aften
fortælle Dig noget mere!