Page 233 - H.C: Andersen: Samlede Eventyr

Fingerbøl," sagde den lille Muus, "saa skal jeg have den Ære at
trække Dem!"
"Gud, skal Frøkenen selv have Uleilighed!" sagde Hjalmar
og saa kjørte de til Muse-Bryllup.
Først kom de ind under Gulvet i en lang Gang, der slet ikke
var høiere end at de netop kunde kjøre der med et Fingerbøl, og
hele Gangen var illumineret med Trødske.
"Lugter her ikke deiligt!" sagde Musen, som trak ham, "den
hele Gang er bleven smurt med Fleskesvær! det kan ikke være
deiligere!"
Nu kom de ind i Brudesalen; her stode til Høire alle de smaae
Hun-Muus og de hvidskede og tviskede, ligesom om de gjorde
Nar af hinanden; til Venstre stode alle Han-Musene og strøg sig
med Poten om Mundskjægget, men midt paa Gulvet saae man
Brudeparret, de stode i en udhulet Osteskorpe og kyssedes saa
skrækkeligt meget for Alles Øine, thi de vare jo forlovede og
nu skulle de strax have Bryllup.
Der kom altid flere og flere Fremmede; den ene Muus var
færdig at træde den anden ihjel og Brudeparret havde stillet sig
midt i Døren, saa man hverken kunde komme ud eller ind. Hele
Stuen var ligesom Gangen smurt med Fleskesvær, det var hele
Beværtningen, men til Desert blev der fremviist en Ært, som en
lille Muus af Familien havde bidt Brudeparrets Navn ind i, det
vil sige det første Bogstrav; det var noget ganske
overordentligt.
Alle Musene sagde, at det var et deiligt Bryllup og at
Conversationen havde været saa god.