Page 289 - H.C: Andersen: Samlede Eventyr

Canalerne, end at løbe op og sidde under et Skræppeblad for at
snaddre med hende.
Endelig knagede det ene Æg efter det andet: "pip! pip!" sagde
det, alle Æggeblommerne vare blevne levende og stak Hovedet
ud.
"Rap! rap!" sagde hun, og saa rappede de sig alt hvad de
kunde, og saae til alle Sider under de grønne Blade, og
Moderen lod dem see saa meget de vilde, for det Grønne er
godt for Øinene.
"Hvor dog Verden er stor!" sagde alle Ungerne; thi de havde
nu rigtignok ganske anderledes Plads, end da de laae inde i
Ægget.
"Troer I, det er hele Verden!" sagde Moderen, "den strækker
sig langt paa den anden Side Haven, lige ind i Præstens Mark!
men der har jeg aldrig været! - I ere her dog vel Allesammen!"
- og saa reiste hun sig op, "nei, jeg har ikke alle! det største Æg
ligger der endnu; hvor længe skal det vare! nu er jeg snart kjed
af det!" og saa lagde hun sig igjen.
"Naa hvordan gaaer det?" sagde en gammel And, som kom
for at gjøre Visit.
"Det varer saa længe med det ene Æg!" sagde Anden, som
laae; "der vil ikke gaae Hul paa det! men nu skal Du see de
andre! de ere de deiligste Ællinger jeg har seet! de ligne
Allesammen deres Fader, det Skarn han kommer ikke og
besøger mig."
"Lad mig see det Æg, der ikke vil revne!" sagde den gamle.
"Du kan troe, at det er et Kalkun-Æg! saaledes er jeg ogsaa