Page 288 - H.C: Andersen: Samlede Eventyr

Den grimme Ælling
1844
Der var saa deiligt ude paa Landet; det var Sommer, Kornet
stod guult, Havren grøn, Høet var reist i Stakke nede i de
grønne Enge, og der gik Storken paa sine lange, røde Been og
snakkede ægyptisk, for det Sprog havde han lært af sin Moder.
Rundtom Ager og Eng var der store Skove, og midt i Skovene
dybe Søer; jo, der var rigtignok deiligt derude paa Landet!
Midt i Solskinnet laae der en gammel Herregaard med dybe
Canaler rundt om, og fra Muren og ned til Vandet voxte store
Skræppeblade, der vare saa høie, at smaa Børn kunde staae
opreiste under de største; der var ligesaa vildsomt derinde, som
i den tykkeste Skov, og her laae en And paa sin Rede; hun
skulde ruge sine smaae Ællinger ud, men nu var hun næsten
kjed af det, fordi det varede saa længe, og hun sjælden fik
Visit; de andre Ænder holdt mere af at svømme om i