Stadig stævner
fler til Striden,
sløvt ej deres
Sværd de svinge;
trende Hug
jeg tror jeg får,
hver Gang Blad
en Fjende bider.
Fagert Følge
får Kong Rolv,
Flok af ædelbårne Fjender.
Vældig voxer
Valen om mig,
døde Mænd
i Dynger ligge.
Ej jeg ser
den yske Svend,
som så stolt
til Strid mig stævned.
Er han flygtet
fejgt for Fjenden,
skjønt med tolv Mands
Liv han trodsed?
Hjalte kvad:
Liden Hjælp
har Hjalte her,
støt dog står han
end i Striden.
Sværd og Spyd
omkring mig suse,
drøje Kår
mig Kampen byder.
-98-