Page 114 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Afslag. Hun svarede, at en Gud ikke kunde ægte et
Menneske, det forbød den overvættes Forskjel på deres
Natur; Guderne gjør jo endogså undertiden selv Ende på
sådanne Ægteskaber og bryder Båndet imellem Folk, der er
så ulige stillede; der kunde heller ikke finde nogen stadig
Forening Sted imellem Væsener af så vidt forskjellig Art,
eftersom Småfolks Lykke altid bliver krank hos Storfolk.
Rigdom og Armod kunde ikke bo under Tag sammen, og der
kunde ikke sluttes nogen fast, gyldig Pagt imellem den rige
Fugl og den fattige Fugl. Endelig kunde det, der hører
Jorden til, ikke spændes sammen med det, der hører Himlen
til, imellem dem havde Tingenes indbyrdes stridige Natur
ved deres Oprindelse sat et uoverstigeligt Skjel, eftersom
der er en uendelig Afstand imellem et dødeligt Menneske og
en i Herlighed strålende Guddom. Med sådanne
Spidsfindigheder afviste hun Balders Bønner og gav snildt
Grunde for sin Vægring ved at indlade sig på dette
Ægteskab.
Da Hød fik dette at vide af Gevar, beklagede han sig stærkt
for Helge over Balders Frækhed. Ingen af dem vidste ret,
hvad der var at gjøre, og de lagde længe Råd op sammen. I
Modgang er det altid godt at have en Ven at tale med, thi
selv om det ikke afvender Ulykken, lindrer det dog Sorgen.
Efter at de havde drøftet forskjellige Anslag, fik Modet
Overtaget, og de gav sig til at holde Søslag med Balder. Det
blev en Kamp imellem Guder og Mennesker, thi Odin og
Thor og hele Gudernes hellige Hærskare stred for Balder, så
i den Dyst brødes guddommelige og menneskelige Kræfter
med hinanden. Hød, hvis Brynje intet Sværd kunde bide på,
brød ind i Gudernes tætteste Fylkinger og fo'r så drabeligt
frem, som det er muligt for et Menneske over for Guder.
Men Thor svang sin tunge Kølle således, at ethvert Skjold
den ramte, splintredes, og opfordrede lige så stærkt
Fjenderne til at gå imod ham som sine Stalbrødre til at
-108-