Page 113 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Ved den samme Tid sendte Helge, Kongen i Helgeland,
Gang efter Gang Bud til Finnernes og Bjarmernes Konge
Guse for at bejle til hans Datter Thora, eftersom den, der
véd med sig selv, at han står på svage Fødder, er nødt til at
søge Støtte hos andre. Det var nemlig ellers på den Tid Skik,
at unge Mænd, når de bejlede, selv talte deres Sag, men
Helge havde en Skade i Munden, som gjorde, at han undså
sig for at bruge den hjemme, endsige blandt fremmede,
eftersom man jo helst vil dølge sine Lyder, thi jo mere
åbenbare Legemsbrøst er, des tungere er de at bære. Guse
lod kun hånt om denne hans Bejlen og svarede, at den, der
stolede så lidt på sig selv, at han måtte lade andre bejle for
sig, ikke var værdig til at indtræde i Ægtestand. Da Helge
fik det Svar, bad han så mindelig Hød, som han vidste havde
en sleben Tunge, om at tage sig af hans Sager og lovede i sin
Iver til Gjengjæld at gjøre alt, hvad han forlangte af ham.
Hød lod sig bevæge ved den unge Mands indtrængende
Bønner, rustede en Flåde og drog med den til Norge for at
sætte igjennem med Magt, hvad han ikke kunde opnå ved
Ord. Da han med den sødeste Veltalenhed havde talt Helges
Sag, sagde Guse, at han vilde spørge sin Datter, hvad hun
mente derom, for at det ikke skulde se ud, som om han med
stræng faderlig Myndighed på Forhånd havde afgjort Sagen
imod hendes Vilje, og da han lod hende kalde og spurgte,
om hun vilde have den Mand, der bejlede til hende, og hun
svarede Ja, fæstede han hende til Helge. Således fik Hød ved
sin søde og flydende Veltalenhed Guse til at lukke Ørene op,
skjønt han før havde stoppet dem til, for hvad han bad om.
Medens dette gik for sig i Helgeland, drog Balder med
Våben i Hånd ind i Gevars Land for at kræve Nanna til
Brud. Da Gevar sagde, at han måtte spørge Nanna, hvad hun
selv mente om den Ting, talte han Pigen til med de fagreste
og sødeste Ord, og da han ingen Vegne kunde komme
dermed, vilde han endelig vide, hvad Grunden var til hendes
-107-