Rude, hør mig,
Søster til Rolv,
kom ud, til Kamp
jeg dig nu kalder.
Med sledne Brynjer
og sløve Sværd
stå vi endnu
stærke i Striden.
Rude, hør mig,
Rolv er falden,
Bod du får ej
for Broderbane.
Men Hævn skal du få
i fulde Måder;
med Sværd og Øxer
vi Svenskerne fælde.
Efter at have anrettet et stort Blodbad blandt Fjenderne kom
Hjalte for tredje Gang til Bjarkes Hus, og da han nu troede,
det var Frygt, der gjorde ham så opsat på at sove, talte han
ham hårdt til for hans Fejghed:
Sen er du, Bjarke,
sover du end?
Bliver du her,
så brænder du inde.
Kom hellere ud
og hævn din Drot,
hjælp mig at brænde
de svenske Bjørne.
Borgen er fuld
af fangne Fjender,
nu svider vi dem
til Tak for Svig.
-93-