vundne Klenodier vendte Hød nu hjem, glad over sit lille,
men kostelige Bytte.
Da Geld, Kongen i Sachsland, fik Nys om, at Hød havde
vundet disse Klenodier, eggede han ved jævnlige
Overtalelser sine Mænd til at fratage ham dette herlige
Bytte, og omsider gav de efter og udrustede i al
Skyndsomhed en Flåde. Gevar, som var fremsynet og
overmåde forfaren i Spådomskunsten, havde forudset dette,
kaldte Hød for sig og bød ham, når han kom i Slag med
Geld, tålmodig at tage imod hans Pile og ikke begynde at
afskyde sine, før han så', at Fjenden ikke havde flere tilbage,
og så skulde han desuden bruge Stavnleer og med dem
hugge Skibene i Stykker og trække Hjælmene og Skjoldene
fra Krigerne. Hød fulgte hans Råd, og det stod han sig ved.
Han bød sine Mænd rolig finde sig i Gelds første Angreb og
blot dække sig med Skjoldene, thi i den Dyst skulde Sejren
vindes ved Tålmodighed, sagde han. Fjenden sparede nu
ikke i nogen Måde på Spyd og Pile og blev blot des
hidsigere til at overdænge Hød med sine Kastevåben, jo
tålmodigere han mærkede, at han tog imod dem; kun få af
dem gav sår, en Del af dem blev siddende i Skjoldene, en
Del i Skibsplankerne, og adskillige gik helt forgjæves og
gjorde slet ingen Fortræd. Høds Krigere havde nemlig gjort,
som deres Konge bød, og dannet en fast Skjoldborg, som
Pilene tørnede imod, øg adskillige af dem prellede med et
svagt Stød af imod Skjoldbulerne og faldt i Vandet. Da hele
Gelds Forråd var sluppet op, og han så', at Fjenden med stor
Ivrighed sankede hans egne Våben op og sendte ham dem
tilbage, lod han et rødt Skjold hejse op i Mastetoppen,
hvilket var Fredstegn, og bjærgede Livet ved at overgive sig.
Hød tog imod ham med et mildt Ansigt og venlige Ord og
besejrede ham ikke mindre ved sit høviske Væsen end ved
sin snildhed.
-106-
1...,102,103,104,105,106,107,108,109,110,111 113,114,115,116,117,118,119,120,121,122,...976