Page 94 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

hans Banemænd. Man må nemlig vide, at det i gamle Dage
var Skik, at Ædlinge, der tog Tjeneste ved Hove, strax når
de tiltrådte den, som en højtidelig Indledning til deres
Læretid aflagde Løfte til Kongen om at øve en eller anden
Stordåd.
Imidlertid holdt Skuld det for en Skam, at hendes Mand
skulde være skatskyldig, og gav sig til at ruge over onde
Planer. Hun forestillede Hjartvar, hvilke skammelig slette
Kår de havde, og at han burde afkaste Trældomsåget, og
indgav ham, da hun først havde fået ham til at spinde
Rænker, de grummeste Anslag til Forræderi, idet hun
foreholdt ham, at man burde agte Friheden højere end
Slægtskab.
Hun ladede hemmelig Skibe med store Mængder af alskens
Våben, og bød Hjartvar sejle til Danmark, som om han kom
for at betale den sædvanlige Skat, men Meningen var, at han
ved Nattetid skulde overfalde og dræbe Kongen. Med
Skibene fulde af denne falske Last drog han til Byen Lejre,
som Rolv havde bygget og smykket med kongelig Pragt, så
at den både som grundlagt af Kongen og som Kongesæde
langt overgik de andre Byer i de tilgrænsende Landsdele.
Rolv tog gladelig imod Hjartvar, var helt optagen af
Gildebordets Glæder og drak vældig, medens hans Gjæster
imod Sædvane var bange for at drikke sig en ordentlig Rus.
Da Danskerne lå i deres sødeste Søvn, begyndte Svenskerne,
som ingen Ro kunde få for deres Iver efter at tage fat på
deres Niddingsdåd, at liste sig ud af deres Sengekamre; de
hentede de Våben, de havde skjult om Bord på Skibene,
væbnede sig i Stilhed og gik så op til Kongeborgen, hvor de
brød ind i Kamrene og dræbte de sovende for Fode.
Adskillige vågnede og satte sig, forfærdede over dette
pludselige Myrderi og endnu fortumlede af Søvnen, til
-88-