Page 110 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Men nu hændte det, at Odins Søn Balder fik Nanna at se, en
Gang hun var i Bad, og dette Syn fyldte ham med uslukkelig
Elskov; hendes dejlige Legemes Herlighed og hendes
strålende Fagerhed tændte hans Sjæl i Brand, thi intet
opflammer Lidenskaben så stærkt som Fagerhed. Da han nu
frygtede for, at Hød især vilde stå hans Attrå imod,
besluttede han at dræbe ham, for at han uhindret kunde
tilfredsstille sin utålmodige Elskovs Trang.
Ved samme Tid fo'r Hød på Jagten vild i Tågen og kom til et
Sted, hvor nogle Skovmøer havde deres Jomfrubur. De
hilste ham ved Navn, og han spurgte da, hvem de var,
hvortil de svarede, at de rådede for Lykken i Krig, thi de var
tit usynlig til Stede i Kampen og ydede hemmelig deres
Venner Hjælp til at vinde den attråede Sejr, de kunde
nemlig, efter som de fandt for godt, berede Sejr eller
Nederlag, sagde de. Derhos fortalte de ham, hvorledes
Balder var bleven opflammet til Elskov ved at se hans
Diesøster Nanna i bad, men formanede ham til, hvor grumt
han end havde Årsag til at hade ham, ikke at udæske ham til
Kamp, thi han var en Halvgud, der i Løndom var runden af
guddommelig Sæd. Så snart Hød havde fået dette at vide,
forsvandt Huset pludselig, og han stod ene under åben
himmel, uden Tag over Hovedet, midt ude på Marken. Han
undrede sig især over Pigernes pludselige Flugt, over
Stedets Omskiftelighed og over, at Huset var et rent
Skyggebillede; han vidste nemlig ikke, at hvad der var
foregået omkring ham, blot var Blændværk og tomt
Gjøglespil.
Da han kom hjem, fortalte han Gevar, hvorledes han var
faret vild, og hvorlunde der var bleven drevet Gjæk med
ham, og bejlede derhos strax til hans Datter. Hertil svarede
Gevar, at han med Glæde vilde føje ham, hvis han ikke var
-104-