Page 96 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Dag er oppe,
Dåd os vinker.
Hører mig, herlige
Helte alle,
ætstore Mænd,
som aldrig flyede.
Ej jeg jer vækker
til Vin eller Viv,
men til Hildes
hårde Leg.
Hver, som Kongens
Ven sig kalder,
gribe sit Sværd
og svinge det kjækt.
Hæder og Ære
hente vi vil,
ingen er ræd
af Rolvs Kæmper.
Ved denne Tiltale vågnede Bjarke og kaldte på sin Svend
Skalk, som han tiltalte sålunde:
Skalk, stat op
og skaf os Varme,
Ild vist ulmer
end under Asken.
Lad Luer lystigt
lyse på Arnen;
valne Hænder
ej Ven bør rækkes.
Atter kvad Hjalte:
-90-