der var Høvedsmand i Alemanien, fordi han bejlede til den
samme Kvinde som Skate, en såre fager Mø ved Navn
Alvilde. Kampen stod i hele den tyske og danske Hærs
Påsyn, og Skjold vog Skate. Tyskerne, som syntes, de selv
var slagne, da deres Høvedsmand var falden, underkastede
sig Skjold, og således gjorde han sig Alemanien
skatskyldigt.
Men Skjold udmærkede sig ikke blot ved Våbendåd, men
også ved Kjærlighed til Fædrelandet. Han afskaffede
ubillige Love og gav gode nye i Stedet, og alt, hvad der
kunde fremme Fædrelandets Vel, lagde han af al Magt Vind
på. Riget, som hans Fader havde mistet ved sin Slethed,
vandt han tilbage ved sine Dyder. Han gav først den Lov, at
frigivne atter kunde gjøres til Trælle; en Træl, han selv
havde skjænket Friheden, og som hemmelig stræbte ham
efter Livet, straffede han ikke blot hårdt på denne Måde,
men han gav også den nævnte Lov, som om det ikke var mer
end ret og billigt at lade alle andre frigivne bøde for, hvad
den ene havde forbrudt. Han betalte alles Gjæld af sit eget
Skatkammer, og det var, som om han kappedes med andre
Konger i Mod, Gavmildhed og Ædelmodighed. De syge lod
han bringe Lægedom, og de, som led ilde, bragte han Trøst
og Hjælp, og i alle Måder viste han, at han bar større Omhu
for sit Fædreland end for sig selv. Sine Høvedsmænd gav
han ikke blot Sold, men lod dem også beholde det Bytte, der
toges fra Fjenden, thi, som han plejede at sige, Byttet
tilkommer Krigerne, Æren er Kongens.
Den fagre Mø, for hvis Skyld han var gået i Tvekamp. tog
han, da han havde fældet sin Medbejler, som Kampens Løn
og gjorde hende til sin Viv, og da en Stund var leden, fødte
hun ham en Søn, der blev kaldt Gram, og som så ganske
slægtede sin Fader på i Dyder og herlige Anlæg, at han så at
-23-