Page 36 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Tog da Gram
sin tunge Kølle
Guld han hamred
hårdt omkring den,
svang den over
Svenskekongen,
Gøtlands Drot
for Guldhugs segned.
Efter at Gram havde fældet Sigtryg, var det hans Agt at
sætte sig i fast Besiddelse af Riget, som han således havde
underlagt sig med Våbenmagt, og da han havde Svarin,
Høvedsmanden i Gøtland, mistænkt for at tragte efter at
vinde det fra ham, udæskede han ham til Tvekamp og
fældede ham: da Svarins sexten Brødre, af hvilke de syv var
ægtefødte, de ni Slegfredssønner, vilde hævne hans Død, tog
Gram Kampen op med dem, hvor ulige den end var, og
fældede dem alle.
Kong Skjold, som nu var en ældgammel Mand, gav nu sin
Søn Lod og Del i Kongemagten for hans store Bedrifters
Skyld, og fordi han holdt det både for nyttigere og
mageligere nu, da han gik på Gravens Rand, at dele Kronens
Byrde med sit eget Kjød og Blod end at bære den alene. Det
tog en højbåren Sjællænder ved Navn Ring ham ilde op, han
fandt nemlig, at Gram var for ung til en sådan Ære, og at
Skjold var for gammel, hvorfor han eggede en stor Del af
Danskerne til at gjøre Oprør, idet han forestillede dem, at
ingen af de to var skikket til at være Konge, thi den ene var
kun en Dreng, og den anden gik i Barndom. I den Krig, som
deraf opstod, faldt Ring og kom således til at give Bevis for,
at Mod og Manddom kan trives i enhver Alder.
Kong Gram øvede endnu flere andre Bedrifter. Da han førte
-30-