forsvare dem.
Såsom jeg af og til kommer til at tale om sådanne Utysker
og deres Bedrifter, og jeg nødig vil have Ord for at udgive
noget for sandfærdigt, der strider imod Sandheden eller
almindelig Folketro, holder jeg det for Umagen værd her at
fortælle, at der i gamle Dage var tre forskellige Slags
Uvætter, som ved Kogleri øvede mange sære
Undergjerninger.
Først var der nogle vanskabte Uhyrer, som de gamle kaldte
Jætter, og som var meget større og stærkere end almindelige
Mennesker.
Den anden Slags var de første, der lagde Vind på Kundskab
til Naturens Love og var i Besiddelse af Spådomsgave. De
kunde ikke måle sig med Jætterne i Størrelse og Kræfter,
men overgik dem langt i Kløgt og Snille. Imellem dem og
Jætterne var der stadig Strid om Herredømmet, indtil
Jætterne omsider blev overvundne, og Troldkarlene ikke
blot tilrev sig Herredømmet, men også fik Ord for at være
Guder. Begge disse to Slags Folk var så store Hexemestre
og så drevne i Øjenforblindelse, at de kunde give både sig
selv og andre et helt andet Udseende, end de i Virkeligheden
havde, og øve andet Kogleri.
Den tredje Slags var avlet ved Blanding af de to andre og
kunde ikke på langt nær måle sig med Jætterne i Størrelse
eller med Troldkarlene i Kløgt og Snille, men alligevel blev
de af dem, de forblindede med deres Kogleri, ansete for
Guder. Og det var ikke at undres over, at vankundige
Mennesker af deres mærkelige Gjerninger lod sig forlede til
en falsk Afgudsdyrkelse, eftersom også de kløgtige Romere
-33-
1...,29,30,31,32,33,34,35,36,37,38 40,41,42,43,44,45,46,47,48,49,...976