Page 34 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Frygt ej for mig,
du fagre Mø,
blot som min Broders
Bud jeg kommer.
Ej vil med Vold
din Vilje jeg tvinge,
din Gunst jeg lønner
med Guld og Gammen.
Grå kvad:
Såre mandlysten
måtte jeg være,
om fule Jætter
jeg Favntag undte.
Lodden Krop
og krumme Kløer
tækkes kun ilde
unge Kvinder.
Gram kvad:
Vældige Kæmper
vog jeg på Val,
Bytte jeg gjorde,
hvor Sværdene blinked.
Dig mit guld
og Gods jeg giver,
om du, væne,
min Viv vil vorde.
Med disse Ord kastede han Hammen, og lige så ræd hun før
havde været for ham, lige så optændt blev hun nu af Attrå
efter ham, da hun så', hvor fager han var, og da han havde
vundet hendes Elskov, gav han hende gode Fæstensgaver.
Da han drog videre, varede Folk, han mødte, ham ad, at
-28-