Page 37 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Krig med Finnekongen Sumble, blev han ved Synet af hans
Datter Signe så betagen af hendes Fagerhed, at han nedlagde
Våbnene og fra Fjende blev til Bejler; han fik Løfte på
hende imod at love, at han vilde forskyde sin Dronning.
Men strax efter blev han optagen af at føre Krig med den
norske Konge Svibdag, der havde skjændet både hans Søster
og hans Datter, og Sumble sveg da sit Løfte og trolovede
Signe med Sachserkongen Henrik. Da Gram fik Nys herom,
var hans Elskov til Møen større end hans Kjærlighed til sine
Krigsfolk, han forlod i Stilhed sin Hær og skyndte sig til
Finland, hvor han kom, just som Bryllupsgildet var i Gang.
Han havde klædt sig i Pjalter og satte sig på den ringeste
Plads. Da han blev spurgt, hvad han havde at byde på,
svarede han, at han var forfaren i Lægekunsten, og da
omsider alle vare overstadig drukne, sendte han Bruden et
hvast Blik, og midt under Lystigheden og Larmen talte han
hende hårdt til for hendes Letfærdighed og priste sine egne
Dyder i høje Toner, idet han kvad:
Mangen Dåd har
Drotten øvet,
vidt hans Ry
fløj over Verden.
Husk blot Svarins
sexten Brødre,
som for Gram
i Græsset bed.
Sært kan Skæbnens
Tråde sno sig,
bedre Kår jeg
burde have.
Kvindeluner
lege med mig,
dertil Gram
for god dog er.
-31-