Page 35 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

tvende Stimænd havde lagt sig på Lur ved Vejen. Da disse
nu over Hals og Hoved styrtede frem for at plyndre ham,
hug han dem strax ned begge to, og for ikke at få Ord for at
have øvet en Velgjerning mod sine Fjender, Svenskerne,
stillede han de to Kroppe op og bandt dem til Pæle, så at de
så' ud, som om de var levende, og således også efter Døden
blev ved at skræmme de vejfarende, som de havde gjort
Fortræd, medens de var i Live, så at Folk holdt Vejen for at
være lige så farlig som før. Heraf kan man da se, at han vog
de to Stimænd for sin egen og ikke for Svenskernes Skyld;
hvorledes han var sindet imod dem, blev yderligere åbenbart
ved den næste Bedrift, han øvede. Han havde af nogle
Spåmænd fået at vide, at Kong Sigtryg kun kunde
overvindes med Guld, derfor lod han sin Trækølle beslå med
Guld, og så måtte Sigtryg bide i Græsset for ham. Om denne
Dåd gjorde Besse dette Kvad:
Gram i Gøtland
Guld ej spared,
dyre Hug
gav Drotten der
Sværd og Spyd
han svang så tit,
Gøtekongen
med Køllen vog han.
Spot og Spe
ham Spåmænd loved:
Fly af Landet,
før du fældes,
Jærn og Stål
ej Sigtryg bider,
ikkun Guld
den gjæve fælder.
-29-