Page 44 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

til Hading og bød ham hugge den af.
Han gjorde så, og der kom meget mere Edder end Blod ud
af Såret.
Til Straf for den Gjerning rev de andre Jætter hende i
Stumper og Stykker; hverken hendes Jættenatur eller hendes
Størrelse hjalp hende; hun måtte lade Livet under sine
forbitrede Frænders Kløer.
Da Hading nu således havde mistet sin Fostermoder, mødte
han en gammel enøjet Mand, som ynkedes over, at han var
så ene, og fik en Søhane ved Navn Liser til at slutte
Fostbroderskab med ham. Det gik i gamle Dage til på den
Måde, at man blandede Blod i sine Fodspor, hvilket ansås
for det sikreste Venskabspant, man kunde give hinanden. Da
Liser og Hading således havde lovet hinanden ubrødeligt
Venskab, gav de sig i Krig med Kurlændernes Konge
Lokker. De blev slagne, og da Hading havde givet sig på
Flugt, mødte han igjen den gamle Mand, som tog ham op på
Hesten til sig og førte ham til sit Hus og gav ham en
overmåde sød Drik at styrke sig med og spåede ham, at han
skulde få svære Legemskræfter. Sålunde kvad han:
Snart er du fangen
i Fjendevold,
for grumme Vilddyr
vil de dig kaste.
Tab dog ej Modet,
munter vær,
om end de i Bånd
og Bast dig snører.
-38-