Page 41 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

med Sværd sig krydse
er du glad
og godt til Mode.
Kjærlighed
du kjender ikke,
ænser aldrig
unge Kvinder.
Bejle bør du,
Brud dig vinde,
favne fro
en fager Mø.
Dig som Barn
mit Bryst jeg bød,
nu min Gunst
jeg glad dig byder.
I min Favn
du finder Lykke,
som du aldrig
smagte før.
Hertil svarede Hading, at hun var alt for stor af Væxt, til at
noget Menneske kunde tage hende i Favn, enhver kunde jo
se på hende, at hun var af Jætteæt, men så sagde hun, at det
skulde han blot ikke bryde sig om, hun kunde, alt efter som
det lystede hende, gjøre sig stor eller lille, tyk eller tynd,
bred eller smal, snart gjøre sig så høj, at hun ragede helt op i
Skyerne, snart påtage sig et Menneskebarns Skikkelse. Og
da han endnu stadig betænkte sig og ikke ret vilde tro, hvad
hun sagde, kvad hun:
Frygt ej for
at føje mig, Knøs,
let vi to
kan Leje dele.
-35-