Page 93 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Sejrens Løn fik den overvundnes Brud. Derefter drog han
imod Adils, som stadig tirrede Rolv, overvandt ham og
gjorde det helt af med ham. Rolv satte nu en meget kløgtig
ung Mand ved Navn Hjartvar til Høvedsmand i Sverige,
imod at han lovede at betale ham årlig Skat, og for at bøde
på, at han således ikke helt var sin egen Herre, gjorde han
ham til sin Svoger, idet han gav ham sin Søster Skuld til
Ægte.
Her vil jeg nu indskyde en morsom Tildragelse. En ung
Mand ved Navn Vøgg kom til Rolv og stod længe og
betragtede nøje og med stor Beundring Kongens anselige
Skikkelse, og så spurgte han spøgende, hvad det var for en
Krage, Naturen i sin Ødselhed havde gjort så overvættes
stor, med hvilke skjemtsomme Ord han hentydede til
Kongens usædvanlig høje Skikkelse. Ordet Krage betyder
nemlig på Dansk et Træ med stynede Grene, som man, ved
skiftevis at flytte Fødderne fra den ene Grenstump til den
anden, kan klatre opad, til man når helt op til Toppen,
ligesom ad en Stige. Det Ord greb Rolv strax og tog Krage
til Tilnavn og lønnede Vøgg for hans Skjemt med en svær
Armring. Vøgg satte den strax på sin højre Arm, som han
holdt i Vejret, medens han holdt den venstre på Ryggen, for
at det skulde se ud, som om han skammede sig over den, og
således gik han om og så' ganske latterlig ud, som han gik
der og sagde, at den, som længe havde fristet Fattigmands
Kår, var glad for ringe Gave. Da han blev spurgt, hvorfor
han bar sig således ad, svarede han, at hans venstre Hånd,
der ingen Stads havde at prale med, ved Synet af den højre
skammede sig over sin Fattigdom. Dette snilde Svar
indbragte ham en Armring til, lige så god som den første, thi
Rolv sørgede for, at den Hånd, han holdt skjult, lige så godt
kom i Vejret som den anden. Vøgg undlod ikke at give
Vederlag for Gaven, han aflagde nemlig det højtidelige
Løfte, at om Rolv blev dræbt, vilde han hævne hans Død på
-87-