Page 89 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

at blive fri for Manden under Skinnet af at tragte efter
Frihed, men hvor forblindet må han alligevel ikke have
været, når han kunde tro, at Moderen stræbte Sønnen efter
Liver, og ikke skjønnede, at det var hans egen Ulykke, hun
pønsede på. Ja, tåbelig må han have været, siden han ikke
forstod, at hans Hustrus utrættelige Anstrængelser under
Skin af Had til Sønnen gik ud på at slippe fri for Manden, og
eftersom man ikke bør fæste Lid til nogen Kvinde, var hans
Tillid til hende des tåbeligere, jo lettere det faldt ham at
bilde sig ind, at hun var svigefuld imod sin Søn og tro imod
ham. Tilskyndet af de store Løfter drog Rolv nu til Adils,
men da han og Yrsa så længe havde været borte fra
hinanden og var komne ud af den daglige Omgangs Vane,
kjendte hans Moder ham ikke strax. Han bad hende for Spøg
om noget at stille sin Sult på, og da hun svarede, at Mad
måtte han bede Kongen om, viste han hende en Rift i sin
Kjortel og bad hende om at sy den sammen. Da hun vendte
det døve Øre til, sagde han: "Svært er det at finde sandt og
oprigtigt Venskab, når Moderen nægter sin Søn Mad, og
Søsteren ikke vil sy om sin Broder". Således straffede han
hende for hendes Vildfarelse og fik hende til at skamme sig
over sin Mangel på Venlighed. Da Adils, medens de sad til
Bords, ankede over, at han sad ved Siden af sin Moder, og
kaldte det Løsagtighed, eftersom det var uhøvisk, at Broder
og Søster sad sammen, svarede Rolv, at det var al Ære værd,
at kjærlig Moder lå ved Sønnens Bryst, idet han således
forsvarede sig imod det Angreb, der var blevet gjort på hans
Uskyldighed, ved at minde om det Bånd, hvormed Naturen
havde knyttet dem så inderlig til hinanden. Da Gjæsterne
spurgte ham, hvilken Slags Mod han satte højest, svarede
han: "Tålmod", og da de spurgte Adils, hvilken Dyd han
især lagde Vind på, svarede denne: "Rundhåndethed". De
forlangte nu, at den ene skulde give en Prøve på sit Mod,
den anden på sin Rundhåndethed, Rolv først. Han måtte
sætte sig hen ved Ilden, og den Side, Ilden hedede stærkest,
-83-