"Jeg er Baccalaureus udi den hellige Skrift!" svarede
Manden.
Dette Svar var Justitsraaden fyldestgjørende, Titelen svarede
her til Dragten; det er vist, tænkte han, en gammel
Landsbyskolemester, en original Karl, som man endnu,
stundom, kan træffe dem oppe i Jylland.
"Her er vel ikke locus docendi," begyndte Manden, "dog
beder jeg, I vil bemøie Eder med at tale! I har en stor Læsning
vist i de Gamle!"
"O, ja saamænd!" svarede Justitsraaden, "jeg læser gjerne
gamle nyttige Skrifter, men jeg kan ogsaa godt lide de nyere,
kun ikke "Hverdagshistorierne", dem have vi nok af i
Virkeligheden!"
"Hverdagshistorier?" spurgte vor Baccalaureus.
"Ja, jeg mener disse nye Romaner man har."
"O," smilede Manden, "der er dog et stort Snille i dem og de
læses ved Hoffet; Kongen ynder særdeles Romanen om Hr.
Iffven og Hr. Gaudian, der handler om Kong Artus og hans
Kjæmper ved det runde Bord, han har skjæmtet derover med
sine høie Herrer!
"Ja, den har jeg ikke læst endnu!" sagde Justitsraaden, "det
maa være en ganske ny en, Heiberg har ladet udkomme!"
"Nei," svarede Manden, "den er ikke udkommet ved Heiberg,
men ved Godfred von Gehmen!"
"Saa det er Forfatteren!" sagde Justitsraaden, "det er et meget
1...,123,124,125,126,127,128,129,130,131,132 134,135,136,137,138,139,140,141,142,143,...302