Page 136 - H.C: Andersen: Samlede Eventyr

III. Vægterens Eventyr
"Der ligger saamænd et Par Kalosker!" sagde Vægteren. "Det
er vistnok Lieutenantens, som boer deroppe. De ligge lige ved
Porten!"
Gjerne havde den ærlige Mand ringet paa og afleveret dem,
thi der var Lys endnu, men han vilde ikke vække de andre Folk
i Huset og derfor lod han være.
"Det maa være ganske luunt, at have et saadant Par Tingester
paa!" sagde han. "De er saa linde i Læderet!" De sluttede om
hans Fødder. "Hvor det dog er løierligt i Verden! nu kunde han
gaae i sin Gode Seng, men see, om han gjør det! op og ned af
Gulvet tridser han! det er et lykkeligt Menneske! han har
hverken Mutter eller Rollingerne! hver Aften er han i Selskab,
gid at jeg var ham, ja saa var jeg en lykkelig Mand!"
I det han udtalte Ønsket, virkede Kaloskerne, han havde taget
paa, Vægteren gik over i Lieutenantens Væsen og Væren. Der
stod han oppe i Værelset og holdt mellem Fingrene et lille