Page 132 - H.C: Andersen: Samlede Eventyr

Udlænding; at han befandt sig ilde, begreb hun snart og bragte
ham derfor et Kruus Vand, rigtignok noget brak, hentet ude fra
Brønden.
Justitsraaden støttede sit Hoved paa sin Haand, trak Veiret
dybt og grundede over alt det Sælsomme omkring sig.
"Er det "Dagen" for iaften," spurgte han ganske mekanisk,
idet han saae Konen flytte et stort Papir.
Hun forstod ikke, hvad han meente, men rakte ham Bladet,
det var et Træsnit, der viste et Luftsyn, seet udi den Stad Cöln.
"Det er meget gammelt!" sagde Justitsraaden, og blev ganske
oprømt ved denne Antiqvitet. "Hvor er De dog kommet over
det sjeldne Blad? Det er meget interessant, skjøndt det Hele er
en Fabel! man forklarer slige Luftsyn ved at det er Nordlys,
man har seet; rimeligviis fremkommer de ved Electriciteten!"
De som sad nærmest og hørte hans Tale, saae forundrede paa
ham og Een af dem reiste sig, tog ærbødigt Hatten af og sagde
med den alvorligste Mine: "I er vist en meget lærd Mand,
Monsieur!"
"O, nei!" svarede Justitsraaden, "jeg kan tale med om et og
andet, som man jo skal kunne det!"
"Modestia er en skjønne Dyd!" sagde Manden, "iøvrigt maa
jeg sige til Eders Tale: mihi secus videtur, dog suspenderer jeg
gjerne her min Judicium!"
"Tør jeg ikke spørge, hvem jeg har den Fornøielse at tale
med?" spurgte Justitsraaden.