Page 130 - H.C: Andersen: Samlede Eventyr

her ingen Lygter ere tændte, og saa er det et Søle, som om man
gik i en Mose!"
Jo længer han talte med Baadsmændene, des uforstaaeligere
bleve de ham.
"Jeg forstaaer ikke jeres bornholmsk!" sagde han tilsidst
vred, og vendte dem Ryggen. Broen kunde han ikke finde;
Rækværk var der heller ikke! "Det er en Skandale, som her seer
ud!" sagde han. Aldrig havde han fundet sin Tidsalder
elendigere, end denne Aften. "Jeg troer, jeg vil tage en
Droske!" tænkte han, men hvor var Droskerne? Ingen var at
see. "Jeg faaer gaae tilbage til Kongens Nytorv, der holde vel
Vogne, ellers kommer jeg nok aldrig ud paa Christianshavn!"
Nu gik han da til Østergade og var næsten igjenem den, idet
Maanen brød frem.
"Herre Gud, hvad er det for et Stillads de har stillet op!"
udbrød han, ved at see Østerport, som paa den Tid havde Plads
for Enden af Østergade.
Imidlertid fandt han dog en Laage, og gjennem denne kom
han ud paa vort Nytorv, men det var en stor Enggrund; enkelte
Buske ragede frem og tvers over Engen gik en bred Kanal eller
Strøm. Nogle usle Træboder for de hollandske Skippere, efter
hvilke Stedet havde Navnet Hallandsaas, laae paa den modsatte
Bred.
"Enten seer jeg fata morgana eller jeg er fuld!" jamrede
Justitsraaden. "Hvad er dog dette! hvad er dog dette?"
Han vendte om igjen i den faste Tro, at han var syg; i det han