Page 216 - H.C: Andersen: Samlede Eventyr

svømmede der som Havfruer; og han fortalte om hendes
Pande: den var et Sneebjerg med de prægtigste Sale og
Billeder, og han fortalte om Storken, som bringer de søde smaa
Børn.
Jo, det var nogle deilige Historier! saa friede han til
Prindsessen, og hun sagde strax ja!
"Men De maa komme her paa Løverdag," sagde hun, "da er
Kongen og Dronningen hos mig til Theevand! de ville være
meget stolte af, at jeg faaer Tyrkeguden, men see til, De kan et
rigtigt deiligt Æventyr, for det holder mine Forældre særdeles
meget af; min Moder vil have det moralsk og fornemt og min
Fader lystigt, saa man kan lee!"
"Ja, jeg bringer ingen anden Brudegave end et Eventyr!"
sagde han, og saa skiltes de, men Prindsessen gav ham en
Sabel, der var besat med Guldpenge, og den kunde han især
bruge.
Nu fløi han bort, kjøbte sig en ny Sloprok og sad saa ude i
Skoven og digtede paa et Eventyr, det skulde være færdigt til
om Løverdagen, og det er ikke saa let endda.
Saa var han færdig, og saa var det Løverdag.
Kongen, Dronningen og hele Hoffet ventede med Theevand
hos Prindsessen. Han blev saa nydeligt modtaget!
"Vil De saa fortælle et Eventyr!" sagde Dronningen, "eet,
som er dybsindigt og belærende!"
"Men som man dog kan lee af!" sagde Kongen.