Page 220 - H.C: Andersen: Samlede Eventyr

"Ja lad os gjøre Spektakel!" sagde de Allesammen. I det
samme gik Døren op. Det var Tjenestepigen, og saa stode de
stille, Ingen sagde et Muk; men der var ikke en Potte, uden den
jo nok vidste, hvad den kunde gjøre, og hvor fornem den var;
"ja, naar jeg havde villet," tænkte de, "saa skulde det rigtignok
blevet en munter Aften!"
Tjenestepigen tog Svovlstikkerne, gjorde Ild med dem - Gud
bevar' os, hvor de spruttede og brændte i Lue.
"Nu kan da Enhver," tænkte de, "see at vi ere de Første!
hvilken Glands vi have! hvilket Lys!" - og saa vare de brændt
ud."
"Det var et deiligt Eventyr!" sagde Dronningen, "jeg følte
mig saa ganske i Kjøkkenet hos Svovlstikkerne, ja, nu skal du
have vor Datter."
"Ja vist!" sagde Kongen, "du skal have vor Datter paa
Mandag!" for nu sagde de du til ham, da han skulde være af
Familien.
Brylluppet var nu bestemt, og Aftenen forud blev hele Byen
illumineret; Boller og Kringler fløi i Grams; Gadedrengene
stode paa Tæerne, raabte Hurra og peb i Fingrene; det var
særdeles pragtfuldt.
"Ja, jeg faaer vel ogsaa see til at gjøre Noget!" tænkte
Kjøbmandssønnen, og saa kjøbte han Raketter, Knaldperler og
alt det Fyrværkeri, der tænkes kunde, lagde det i sin Kuffert, og
fløi saa med det op i Luften.
Rutsch, hvor det gik! og hvor det futtede.