Page 218 - H.C: Andersen: Samlede Eventyr

sagde Fyrtøiet, og Staalet slog til Flintestenen, saa den
gnistrede. "Skulde vi nu ikke have en munter Aften?"
"Ja lad os tale om, hvem der er meest fornemme!" sagde
Svovlstikkerne.
"Nei, jeg holder ikke af at tale om mig selv," sagde
Leerpotten, "lad os faae en Aftenunderholdning! jeg vil
begynde, jeg skal fortælle saadant noget, Enhver har oplevet;
det kan man saa rart sætte sig ind i, og det er saa fornøieligt:
"Ved Østersøen ved de danske Bøge!"
"Det er en deilig Begyndelse!" sagde alle Talerknerne, "det
bliver bestemt en Historie, jeg kan lide!"
"Ja, der tilbragte jeg min Ungdom hos en stille Familie;
Møblerne bleve bonede, Gulvet vasket, der kom rene Gardiner
hver fjortende Dag!"
"Hvor De dog fortæller interessant!" sagde Støvekosten.
"Man kan straks høre, at det er et Fruentimmer, som
fortæller; der gaaer saadant noget Reenligt derigjennem!"
"Ja det føler man!" sagde Vandspanden, og saa gjorde den af
Glæde et lille Hop, saa det sagde Kladsk paa Gulvet.
Og Potten blev ved at fortælle, og Enden var ligesaa god som
Begyndelsen.
Alle Talerknerne de raslede af Glæde, og Støvekosten tog
grøn Petersille af Sandhullet og bekrandsede Potten, for den
vidste, det vilde ærgre de Andre, og: "bekrandser jeg hende
idag," tænkte han, "saa bekrandser hun mig imorgen."