Page 219 - H.C: Andersen: Samlede Eventyr

"Nu vil jeg dandse!" sagde Ildklemmen, og dandsede; ja, Gud
bevar' os, hvor den kunde sætte det ene Been i Veiret. Det
gamle Stolebetræk henne i Krogen revnede ved at see paa det!
"Maa jeg saa blive bekrandset!" sagde Ildklemmen, og det blev
hun.
"Det er dog kun Pøbel!" tænkte Svovlstikkerne.
Nu skulde Theemaskinen synge, men den var forkjølet, sagde
den, den kunde ikke uden den var i Kog; men det var af bar
Fornemhed, den vilde ikke synge, uden naar den stod paa
Bordet inde hos Herskabet.
Henne i Vinduet sad en gammel Pennefjer, som Pigen pleiede
at skrive med; der var ikke noget mærkværdigt ved den, uden
at den var dyppet alt for dybt i Blækhuset, men deraf var nu
den stor paa det. "Vil Theemaskinen ikke synge," sagde den,
"saa kan den lade være! udenfor hænger i et Buur en Nattergal,
den kan synge, den har rigtignok ikke lært noget, men det vil vi
ikke tale ondt om i Aften!"
"Jeg finder det høist upassende," sagde Theekjedelen, der var
Kjøkkensanger og Halvsøster til Theemaskinen, "at saadan en
fremmed Fugl skal høres! Er det patriotisk? Jeg vil lade
Torvekurven dømme!"
"Jeg ærgrer mig kun," sagde Torvekurven, "Jeg ærgrer mig
saa inderlig, som Nogen kan tænke sig! er det en passende
Maade at tilbringe Aftenen paa, vilde det ikke være rigtigere at
sætte Huset paa den rette Ende? Enhver skulde da komme paa
sin Plads, og jeg vilde styre hele Codillen. Det vil blive noget
andet!"