Ved disse Ord kom Dronningen til at ryste og tog det
Pandebånd, hvormed hun på Kvindevis havde smykket sit
Hår, af Hovedet og bød den opbragte Olding det, som om
hun dermed kunde afvende hans Vrede. Stærkodder kastede
det harmfuld, på den forsmædeligste Måde i Ansigtet på
hende og kvad atter med høj Røst:
Giv ej mig
slig Kvindegave,
vil ej selv du
Smykket bære.
Hårbånd ej
for Helte passer,
sligt kun Kvindesjæle fryder.
Giv det heller
til din Husbond,
han vist glad
ved Gaven bliver;
kosteligt det
klæder en, som
rundt i stegte
Fugle roder.
Hil dig, Drot,
for herlig Dronning!
Krage søger
Mage, ser man!
Liderlig som
Skjøgen ligger
hun og boler
med sin Husbond.
Hun med Mad
som Svin ham mæsker,
Bordet under
-293-