Page 309 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Syvende Bog
Frode V
Folk, der er kyndige i gamle Sager, fortæller, at Ingild havde
fire Sønner, af hvilke de tre faldt i Krig og kun Olaf blev
Konge efter sin Fader; andre fortæller, at Olaf var Søn af
Ingilds Søster, hvilket dog er uvist. Efterslægten ved kun
liden Besked om hans Bedrifter, som Oldtidens Slør har
skjult; kun det sidste Råd, hans Visdom indgav, har
overlevet Glemselen. Da han lå på sit yderste, bød han
nemlig af Omsorg for sine Sønner, Frode og Harald, at den
ene skulde have Magt og Myndighed til Lands, den anden til
Vands, og det ikke for bestandig, men således, at de
skiftedes til at have den et År ad Gangen. Således blev
Kongemagten delt lige imellem dem, men Frode, som først
fik Herredømmet til Søs, kom i Vanry for de mange
Nederlag, han led på sine Vikingetog. Grunden til, at det gik
ham så ilde, var, at hans Søfolk var nygifte og foretrak de
ægteskabelige Glæder for Besværlighederne ved
Krigstjeneste uden for Landet. Da der var gået en Tid,
tilfaldt Herredømmet til Søs den yngre Broder Harald, og
han udsøgte sig, af Frygt for at lide samme Skuffelse som
Broderen, Krigsfolk, der ikke var gifte. Hans Lykke svarede
til det Valg, han havde gjort, thi han vandt som Viking lige
så stor Berømmelse, som hans Broder havde fået Vanhæder,
og derover blev Broderen misundelig på ham. Hertil kom, at
deres Hustruer, Signe og Ulfhild, af hvilke den ene var
Datter af Svenskekongen Sivard, den anden af Karl,
Statholderen i Gøtland, jævnlig trættedes om, hvem af dem
der var mest højbåren, og fik gjort Ende på Samkvemmet
imellem deres Mænd, og Følgen blev, at, da Samlivet
-303-