Page 297 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Ej den gamle
Gjæst man hædrer;
Hirdmænd håner
Helten frækt.
Ej for sligt
jeg søgte hid,
men for nyt
hos jer at nemme.
Vide vil jeg,
hvorfor, Ingild,
du din Faders
Drab ej hævner.
Mat og mæt
du blot dig mæsker,
ligger på
den lade Side.
Sidste Gang
jeg så' dig, Frode,
fremvis i min
Hu jeg følte:
talt' er Danedrottens Dage,
snart for Fjendehånd han falder.
Og mens langt
af Led jeg vanked,
færdedes
i fjærne Lande,
fælded de
med Svig Kong Frode,
Ve mig, at jeg
borte var!
-291-