Page 305 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Bægrene med Blod end med Vin. Hvilken Kraft må der ikke
have været i denne Olding, som ved sine veltalende
Formaninger uddrev den umådelige Lastefuldhed af
Kongens Hjærte og efter at have nedbrudt Slethedens
Skranker såede Dydens kraftigste Sæd i dens Sted! Selv stod
han også Kongen bi og tog med lige så stor Iver Del i hans
Dåd, lagde ikke blot selv den største Tapperhed for Dagen,
men kaldte også den tilbage, der havde været udryddet af en
andens Bryst. Da Dåden var øvet, tog han til Orde og kvad:
Hil og sæl,
min høje Herre,
nu jeg ser,
du Mod ej savner.
Længe tav du,
nu du taler
uden Ord
med ædel Dåd.
Lad os fælde
hele Flokken,
ikke én
vor Hævn skal undgå;
hver nu bøde,
hvad han brød;
længe nok dem
Livet undtes.
Væk med dem,
som alt vi vog,
ud af Hallen
med de Ådsler!
Ej på Bål
I skal dem bære,
læg dem ud
som Ulveføde.
-299-