Mangen Mand
har Mod i Brystet,
har han end
i Håret Sne.
Tidens Tand,
som alt fortærer,
tærer ej
på tapres Mod.
Nu mig grådig,
Gjæst fortrænger
gjæv at se til,
grisk af Sind;
lækkersulten
kun ham lyster
sig med Mad
og Drik at mæske.
Anden Sæd
i Frodes Sal:
der til Højbords
Helten sattes,
bænkedes blandt
bolde Mænd,
ham først Mad
og Mjød blev buden.
Andre Tider,
andre Sæder,
nu i Krogen
Kæmpen sidder,
var vel dreven
helt på Dør,
om ej Væggen
var i Vejen.
-290-
1...,286,287,288,289,290,291,292,293,294,295 297,298,299,300,301,302,303,304,305,306,...976