Page 290 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

hovmodige Vrede fare, til ved Smiger og forekommende
Betjening at formilde ham, hun havde skjældt ud, til at
kvæge ham med Mad og Drikke og fornøje ham med venlig
Tiltale; hans Fader, sagde han, havde i sin Tid sat denne
Mand til at være hans Formynder, og han havde på den
kjærligste Måde våget over ham i hans Barndom. Da hun nu
for sent lærte Oldingens Sind at kjende, slog hun om fra
Barskhed til Mildhed og gjorde ved ivrig at betjene ham
Stads af den, hun havde krænket ved at vise ham bort og
såret med grove Skjældsord; hun, som havde været en
opbragt Værtinde, begyndte nu på det ivrigste at gjøre sig
behagelig og søgte at formilde hans Vrede ved at vise sig
opmærksom imod ham, så man bør regne hende hendes
Vildfarelse så meget mindre til Last, som hun var hurtig til
at opgive den, efter at hun var bleven vist til rette. Men hun
kom alligevel til at bøde hårdt for den, thi det Sted, hvor hun
havde beskæmmet den tapre gamle Mand ved at vise ham
bort fra hans Sæde, fik hun senere at se bestænket med
hendes dræbte Brødres Blod.
Om Natten holdt Ingild Måltid sammen med Svertings
Sønner, og det blev det kosteligste Gilde, thi Bordene
bugnede under herlige Retter. Han søgte ved venlig
Opfordring at formå den gamle Mand til ikke at bryde for
tidlig op fra Gjæstebudet, som om det var muligt at
undergrave en sådan fast og stærk Dyd med kunstig
tillavede Retters Tillokkelser. Men da Stærkodder havde
taget dem i Øjesyn foragtede han sådan vellystig Nydelse og
vilde ikke på nogen Måde rette sig efter fremmede Skikke,
men med den Selvbeherskelse, han især havde sin Styrke i,
gjorde han sig hård imod Yppighedens Fristelser og vilde
ikke lade de lækre Sager, et Gjæstebud bød ham, gjøre Skår
i den Navnkundighed, hans Krigsbedrifter havde indbragt
ham. Hans Tapperhed elskede nemlig Tarvelighed og var en
Fjende af Overflødighed i Nydelse af Mad og Drikke og
-284-