Kyndighed i Lægekunsten ved stadig at måtte læge sine
egne Sår; men hvis nogen søgte at opnå hans Hjælp ved at
smigre for ham, plejede han i Steden for at helbrede ham at
give ham noget, som hemmelig gjorde ham Skade, thi han
holdt det for ædlere at true sig Velgjerninger til end at sleske
sig dem til. Da Eriks Krigsfolk, opsatte på at angribe
Halfdan, vilde til at gå løs på hans Hus, berøvede han dem
Synet således, at de hverken kunde se Huset, skjønt det var
tæt ved, eller finde Vej til det, i den Grad sløvede han deres
Syn med en skuffende Tåge.
Da Halfdan ved Vitolfs Bistand var kommen helt til Kræfter
igjen, tog han Thore, en Kæmpe af udmærket Dygtighed,
med sig og erklærede Erik Krig. Da den fjendtlige Styrke
rykkede frem, og han så', at den var hans overlegen i Antal,
bød han, at en Del af hans Hær skulde skjule sig imellem
Buskene ved Vejen for fra dette Baghold at gjøre det af med
Fjenden, når han rykkede frem, hvor Vejen var snævrest.
Dette forudså Erik, som havde undersøgt Vejen, han måtte
rykke frem ad, og han mente derfor, at han måtte trække sig
tilbage, for at han ikke, når han fulgte den foreskrevne Vej,
ved Fjendernes Svig skulde komme i Klemme imellem de
stejle Bjærges Krumninger. Det kom derfor til Kamp
imellem dem i en Dal, der på begge Sider indesluttedes af
stejle Bjærgskrænter. Da Halfdan så', at hans Fylking
vaklede, klavrede han tillige med Thore op på en Klippe,
hvor der var fuldt op af store Sten, og derfra væltede de
løsrevne Klippemasser ned over Fjenden nedenunder og
knuste hans Fylking ved deres Fald og Vægt. Således
gjenvandt Halfdan med Sten den Sejr, hans Våben var gået
glip af. På Grund af denne tapre Bedrift fik han Tilnavnet
Bjærggram, der synes at være sammensat af Ordet Bjærg og
et Ord, der betegner hans Vildhed. Han kom snart i så stort
Ry blandt Svenskerne, at de holdt ham for at være en Søn af
den store Thor, og at Folket viste ham guddommelig Ære og
-308-
1...,304,305,306,307,308,309,310,311,312,313 315,316,317,318,319,320,321,322,323,324,...976