holdt han sig skjult, til han omkom kvalt af Røg og Dunster.
Halfdan og Harald
Da Frode var tagen af Dage, herskede Halfdan i henved tre
År over Danmark; derpå overgav han Herredømmet til sin
Broder Harald som Stedfortræder og hærjede som Viking
med Vold og Magt på Øland og de nærliggende Øer, der
skilles fra Sveriges Fastland ved et bugtet Sund. Her trak
han om Vinteren sine Skibe på Land og omgav dem med en
Vold, og tre År tilbragte han på dette Togt. Derpå angreb han
Sverige og fældede Kongen i et Slag. Så vilde han tage en
Dyst op med Kongens Dattersøn Erik, en Søn af hans
Farbroder Frode, og da han havde fået at vide, at Eriks
Kæmpe Hake var dreven i at døve Sværd med Galdresange,
lavede han sig til at hugge med en vældig Kølle besat med
Jærnknopper, som om han vilde overvinde
Trolddomsmagten med Træets Kraft. Derpå satte han - thi
han overgik alle andre ved sin udmærkede Tapperhed - midt
under Fjendernes hidsigste Angreb Hjælmen på sit Hoved,
kastede Skjoldet og svang med begge Hænder Køllen imod
den Mur af Skjolde, der blev rejst imod ham, og ingen
Hindring var så stærk, at den ikke blev slået i Stumper og
Stykker af dens vældige Slag; også Kæmpen, der styrtede
frem for at slås med ham, fældede han med et voldsomt Hug
med sit Våben. Han tabte nu alligevel Slaget og flyede for at
søge Lægedom for sine Sår til Helsingland til en Mand, der
hed Vitolf, og som i sin Tid havde tjent Harald. Denne Mand
havde tilbragt største Delen af sit Liv i Felten, men efter sin
Høvdings sørgelige Død havde han trukket sig tilbage til
denne øde Egn og søgte i Bondegjerning Hvile efter Krigens
vante Idrætter. Selv var han ofte bleven ramt af Fjendens
Spyd og Pile, og han havde erhvervet sig en ikke ringe
-307-