Page 393 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Sivard
Omund døde, efter hvad jeg har erfaret, overmåde rolig
under den dybeste Fred og efterlod sig to Sønner og lige så
mange Døtre. Den ældste Søn Sivard arvede Riget, medens
hans Broder Budle endnu var spæd. På den Tid havde
Svenskekongen Gøtar fattet en grænseløs Elskov til den ene
af Omunds Døtre på Grund af det Ry, der gik af hendes
overordentlige Dejlighed, og han overdrog da en Mand ved
Navn Ebbe, Sibbes Søn, det Hverv som hans Sendemand at
bejle til Jomfruen. Han røgtede sit Hverv forstandigt og
bragte velkomment Bud med tilbage om, at Pigen gav sit
Samtykke. og der var nu ikke andet, han ønskede, end at
komme til at holde Bryllup, men da Gøtar var bange for at
holde det blandt fremmede, bad han om, at hans Brud måtte
blive sendt over til ham, idet han atter benyttede sig af Ebbe,
den samme Sendemand, som han havde skikket til Danmark
første Gang.
Da Ebbe nu kun med et ganske lidet Følge drog igjennem
Halland, søgte han Nattely i en Landsby, hvor to Brødre
havde deres Huse liggende lige over for hinanden med en
Flod imellem. Disse Brødre havde for Skik at myrde dem,
de gjæstfrit havde modtaget, idet de snedig forstod at skjule
deres røveriske Færd under Venligheds Maske. De havde
hængt en aflang Bjælke ligesom en Perse og forsynet med
en Jernegg op i den øverste Del af Huset, hvor den var gjort
fast med skjulte Kjæder, og ved Nattetid plejede de så at fire
den ned ved at give los på Kjæderne og skære Hovederne af
dem, der lå neden under den. På den Måde havde de med
dette Hængeværk halshugget adskillige. Efter at Ebbe og
hans Mænd havde nydt et rigeligt Måltid, redte Tjenerne et
Leje til dem ved Arnen, således at de ved Hjælp af den
lumske Bjælke kunde hugge Hovederne af dem, som de lå
der med dem op imod Ilden. Da de var gået, bød Ebbe, som
-387-