Page 398 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Plankerne ind til Midten, så den ikke blot ikke kunde bære
nogen Vægt, men var lige ved at styrte sammen. Da de var
komne over, skjulte de sig omhyggelig i en mørk Afgrund.
Slaverne, der satte efter dem, så' ikke den Fare, der truede
dem, men red uforsigtig ud på Broen, og da Plankerne
ramlede sammen under Vægten af Hestene, styrtede de i
Floden. Da de svømmede ind til Bredden, blev de modtagne
af Gunn og Jarmerik og enten druknede eller blev dræbte.
Således udførte de to Ungersvende med en så overordentlig
Snildhed, som om de ikke var bortløbne Trælle, men gamle
kløgtige Mænd, en Bedrift, der var større, end man kunde
vente efter deres Alder, og udførte heldig deres sindrigt
udtænkte Plan. Da de nåede Strandbredden, tog de et Skib,
som de tilfældigvis traf på, og sejlede ud på Dybet. Da
Barbarerne, som forfulgte dem, så' dem sejle, søgte de at
kalde dem tilbage ved at råbe til dem, at hvis de vendte om,
lovede de dem, at de skulde blive Konger, thi efter hvad der
var almindelig Vedtægt fra Arilds Tid af, skulde den, der
dræbte en Konge, være hans Efterfølger. Medens de
flygtede, døvede Slaverne længe deres Øren med uafbrudt at
råbe deres træske Løfter efter dem.
På den Tid herskede Budle, Sivards Broder, som
Stedfortræder over Danskerne, men da Jarmerik kom hjem,
nødte de ham til at overgive Riget til ham, så han fra Konge
blev Undersåt. I de samme Dage dræbte Gøtar Sibbe, som
han skyldte for at have krænket hans Søster. Opbragte over
Sibbes Død tyede hans Frænder jamrende til Jarmerik og
lovede, at de for at få Hævn for deres Frænde vilde angribe
Gøtar sammen med ham. Og de holdt, hvad de lovede, thi
efter ved deres Bistand at have fældet Gøtar bemægtigede
Jarmerik sig Sverige. Da han nu herskede over to Folk,
påførte han i Tillid til sin forøgede Magt Slaverne Krig.
Fyrretyve slaviske Fanger lod han hænge, hver med en Ulv
ved Siden af sig. Den Straf blev tidligere anvendt for
-392-