Page 402 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

tilføjede han derhos, vilde han pønse på Anslag imod sin
Faders Liv. Bolersken Svanhild burde for at komme af med
Livet på så forsmædelig en Måde som muligt trædes ihjel af
Dyr. Kongen fulgte Bikkes Råd og lod sin Søn hænge, men
lod de omstående støtte ham med en Planke, så han ikke
kvaltes, og da Strikken således ingen Skade gjorde ham, idet
den kun trykkede Halsen ganske lidt, så' det ud, som om
Straffen kun fuldbyrdedes for et Syns Skyld. Men
Dronningen lod han binde til Jorden med de stærkeste Bånd
for at lade hende søndertræde af Heste. Hun skal, efter hvad
der fortælles, have været så fager, at selv Hestene gyste
tilbage for at søndertræde så dejlige Lemmer med deres
smudsige Hove. Det bares Kongen for, som om dette måtte
være et Vidnesbyrd om hans Hustrus Uskyldighed, og
greben af Anger over sin Vildfarelse skyndte han sig at løse
den falskelig anklagede. Imidlertid kom Bikke hastig til og
sagde, at når hun lå med Ansigtet opad, skræmmede hun
Hestene med sin grufulde Galdren, de kunde kun træde
hende under Fødder, når hun lå næsegrus. Han vidste nemlig
godt, at hendes Fagerhed var hendes Frelse. Efter at
Dronningen var bleven lagt, som han sagde, blev
Hesteflokken dreven frem og satte de mange Hove dybt i
hendes Legeme, og sålunde døde Svanhild. Imidlertid gik
den Hund, Broder plejede at have med sig, hen til Kongen,
idet den ligesom klagede sig og syntes at græde over den
Straf, dens Herre led, og hans Falk, som blev bragt til
Kongen, begyndte med Næbbet at plukke Fjerene helt af på
Brystet. Kongen tog dens Nøgenhed som et Varsel om, at
han vilde blive barnløs, og for at forebygge dette Varsel
sendte han skyndsomst Folk hen at løse hans Søn af
Strikken, thi han tog den fjerløse Fugl som et Forbud om, at
han vilde komme til at gå barnløs i sin Grav, i Fald han ikke
tog sig i Agt. Da Broder var bleven befriet fra Døden, blev
Bikke ræd for, at han vilde blive straffet for sin Anklage, og
han skyndte sig derfor til de hellespontiske Brødre og
-396-