Page 400 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Hælvten af den Skat og Skyld, de havde lagt på dem, de
havde overvundet.
Derpå kom Bikke, en Søn af Liflændernes Konge, efter at
være undsluppen fra det Fangenskab, de nys omtalte Brødre
holdt ham i, til Jarmerik, men han havde nu alligevel ikke
glemt den Uret, denne havde øvet imod ham ved i sin Tid at
have berøvet ham hans Brødre. Han blev venlig modtagen af
Jarmerik og fik snart en afgjørende Stemme ved alle hans
hemmelige Rådslagninger. Da han mærkede, at han i alle
Ting kunde få Kongen til at gjøre, hvad han sagde, forledte
han ham, når han spurgte ham til Råds, til de afskyeligste
Ting og drev ham til at begå Forbrydelser og
Skjændselsgjerninger, og således søgte han snedig at skade
Kongen under Skin af at være ham en tro Tjener. Det var
især hans nærmeste Frænder, han ophidsede ham imod, idet
han således søgte ved List at opnå den Hævn for sine
Brødre, som han ikke kunde skaffe sig med Magt, og Enden
blev, at Kongen, som lagde sig efter de skidneste Laster i
Steden for efter Dyd, blev almindelig forhadt på Grund af de
Grusomheder, han begik efter sin troløse Rådgivers
Tilskyndelse. Endogså blandt Slaverne udbrød der Oprør
imod ham, og for at dæmpe det lod han trække Reb
igjennem Benene på dem af deres Høvdinger, han havde
fanget, hvorpå han lod dem sønderrive af Heste, som trak
hver til sin Side. Således omkom deres Fyrster ved at få
deres Legemer splittede ad til Straf for deres Halsstarrighed,
og det holdt Slaverne i fast og urokkelig Underdanighed.
Imidlertid greb Jarmeriks Søstersønner, der var fødte og
opdragne i Tyskland, støttende sig på den Adkomst, de
havde til Riget efter deres Bedstefader, til Våben imod deres
Morbroder, idet de påstod, at det lige så godt tilkom dem
som ham. Han ødelagde deres Fæstninger i Tyskland med
-394-