Page 403 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

meldte dem, at Kongen havde ladet Svanhild lide en
forsmædelig Død. Da de satte Sejl til for at hævne deres
Søster, vendte han tilbage til Jarmerik og sagde ham, at
Hellespontierne lavede sig til at påføre ham Krig. Kongen
holdt for, at det var sikrere at kæmpe bag Mure end i åben
Mark, og trak sig tilbage til den faste Borg, han havde
bygget, og for at kunne udholde en Belejring dér fyldte han
de indre Rum med Forråd og besatte Brystværnene med
væbnede Mænd. Borgens øverste Tinder var helt rundt
smykkede med Skjolde, der funklede af Guld. Nu traf det
sig så, at Hellespontierne, da de skulde dele det Bytte, de
havde gjort, dræbte en stor Hob af deres Mænd, som de
beskyldte for at have gjort sig skyldige i Underslæb. Da de
nu som Følge af denne indbyrdes Strid havde fældet så
mange af deres Krigsfolk, mente de, at det vilde overstige
deres Kræfter at indtage Borgen, og de søgte derfor Hjælp
hos en Troldkvinde ved Navn Gudrun: hun magede det så, at
Kongens Stridsmænd pludselig blev slagne med Blindhed
og gav sig til at slås indbyrdes. Da Hellespontierne så' det,
rykkede de frem med et Stormtag og besatte de forreste
Adgange til Portene. Derpå rev de Stolperne op og brød ind
i Huset, hvor de fældede Fjendens blinde Skarer. Under det
Ustyr kom Odin til og kastede sig midt ind iblandt de
kæmpende, hvor Trængslen var størst, og gjengav ved sin
guddommelige Magt Danskerne, som han altid havde
omfattet med faderlig Kjærlighed, det Syn, som
Trolddomskunster havde berøvet dem, og derhos gav han
dem Anvisning på, at de, skjønt Hellespontierne plejede at
hærde deres Legemer imod Våben ved Galdresange, kunde
fælde dem ved at overdænge dem med Sten. Således gjorde
begge Hære det gjensidig af med hinanden. Jarmerik
mistede begge Ben og begge Arme, og den afstumpede Krop
rullede om blandt Ligene. Efter ham blev Broder Konge,
men det var han kun lidet skikket til.
-397-