Page 385 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Tungt og trægt
jeg Jorden træder,
støtte må mig
tvende Stave.
Glemt af alle
er den gamle;
før hans Ry
om Lande fløj.
Ikkun Had
måske mig husker;
måtte jeg
dog ham blot møde!
Grant jeg mindes,
gjæv han var,
trofast Ven
mod sine Venner,
ej sit Guld
for dem han gjemte,
og for Fjender
ej han flyede.
Så for mig
det Nornen maged,
at mit Liv
i Kamp er ledet;
altid glad jeg
svang mit Glavind,
Gammen var mig
Slagets Gny.
Stovt jeg stod
i Stridens Stævne,
flokkevis jeg
-379-