Page 401 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Krigsmaskiner, belejrede eller indtog adskillige af deres
Byer og jævnede endog nogle af dem med Jorden og vendte
hjem til Danmark med en Sejr, som intet Blod havde kostet
ham. Så kom de hellespontiske Brødre med deres Søster, for
at han, som aftalt var, kunde holde Bryllup med hende. Da
det var fejret, drog han atter efter Bikkes Tilskyndelse til
Tyskland, fangede i et Slag sine Søstersønner og betænkte
sig ikke på at lade dem hænge. Han samlede derpå Landets
Stormænd under Påskud af, at han vilde gjøre Gilde for
dem, og lod dem dræbe på samme Måde.
Kongen satte sin Søn Broder, som var født ham i et tidligere
Ægteskab, til at have Opsigt med sin Stifmoder, og det
Hverv røgtede han med den største Årvågenhed og
Samvittighedsfuldhed, men Bikke beskyldte ham hos hans
Fader for at have bedrevet Ukyskhed med hende, og for at
give det Udseende af, at det ikke var nogen falsk Anklage,
underkjøbte han Folk til at aflægge falsk Vidnesbyrd. Da
Anklagen var bleven fremsat i sin fulde Udstrækning, og
Broder ikke kunde anføre noget til Støtte for sit Forsvar, bød
hans Fader sine Venner fælde Dom over den overbeviste
Misdæder, idet han holdt for, at det vilde være mindre
stridende imod hans faderlige Følelser at lade andre idømme
Sønnen den Straf, der tilkom ham, end at gjøre det selv. De
kjendte alle for Ret, at han burde landsforvises, med
Undtagelse af Bikke, han gyste ikke tilbage for at fælde en
grummere Dom, at han skulde lade sit Liv; den, der havde
begået en så skammelig Forbrydelse, burde hænges, sagde
han; men for at ingen skulde tro, at det var hans Faders
Grumhed, der voldte det, skulde han, når han havde fået
Strikken om Halsen, holdes oppe af Tjenere med en
Bærestang. sagde han, så at de, når de blev trætte og slap
Byrden, så at sige blev skyldige i den unge Mands Død og
ved deres Brøde friede Kongen fra Beskyldning for at have
dræbt sin Søn. Hvis den anklagede ikke fik sin Straf,
-395-