Page 384 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

dræbt -, og nu opgav han sin Jagt og bød to af sine
Følgesvende spore deres Heste af alle Kræfter og ride ind på
den gamle Mand for at skræmme ham. De sprængte af Sted,
men da de vilde ride tilbage, stoppede Stærkodder dem med
sine Stokke, og de måtte bøde med Livet. Had blev såre
forskrækket ved at se dette og red nærmere, og han kjendte
da den gamle, men denne kjendte ikke ham. Så spurgte Had,
om han vilde tuske et Sværd bort for en Vogn, hvortil
Stærkodder svarede, at i gamle Dage plejede han at revse
Spottefugle, og aldrig havde frække Folk fornærmet ham
ustraffet, men hans blinde Øjne kunde ikke skjelne
Ynglingens Træk, og derfor kvad han denne Vise, der skulde
kundgjøre, hvor harmfuld han var:
Altid fremad
Floden flyder,
sådan lider
Livets Løb.
Stund, som svandt,
for stedse svandt,
og til sidst
er Døden sikker.
Gammel Mand
har liden Gammen,
dumme Øjne,
døve Øren,
Ælde lammer
alle Lemmer,
sløver Vid
og slapper Viljen.
Grumt har Tidens
Tand mig gnavet,
frem i Mørke
jeg mig famler.
-378-