Page 395 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Hans Søn Jarmerik faldt tillige med sine små Søstre i
Fjendens Hænder, og den ene af Pigerne blev solgt til
Nordmændene, den anden til Tyskerne, thi i gamle Dage
plejede Giftermål at være Gjenstand for Salg. Daneriget,
som var blevet udvidet med så meget Mod, navnkundigt ved
Forfædrenes store Bedrifter og styrket ved så mange Sejre,
blev således ved én Mands Fejghed fra den mest strålende
Lykke og den mest blomstrende Tilstand drevet så langt ud i
Skjændsel, at det nu selv måtte udrede Skat, i Steden for at
det før havde opkrævet den. Men Sivard, som så tit var
bleven slagen og havde måttet fly på den skammeligste
Måde, kunde ikke udholde at holde Statens søndrede Ror i
sin Hånd under de forsmædelige Kår, Landet nu var stedt i,
efter at Forfædrene havde vundet så megen Hæder, og for at
han ikke ved at leve længere skulde sætte den sidste Rest af
Ære til, skyndte han sig at søge en hæderlig Død på
Valpladsen, thi Attrå efter at afkaste al Bekymring gjorde
hans Sjæl, der ikke kunde glemme Ulykken, led ved Livet; i
den Grad havde hans Begjærlighed efter at slippe bort fra
sin Skam gjort ham Dagens Lys forhadt. Efter at have
samlet Krigsfolk erklærede han derfor en Mand ved Navn
Simon, der under Gøtars Overhøjhed var Høvidsmand i
Skåne, åbenlys Krig, og idet han drev den igjennem med
hårdnakket Letsindighed, endte han efter at have fældet
Simon sit Liv under et stort Blodbad blandt sine Fjender.
Befri Fædrelandet for den Tynge at måtte betale Skat kunde
han dog ikke.
Budle og Jarmerik
Imidlertid holdtes Jarmerik tillige med sin jævnaldrende og
Diebroder Gunn i Fængsel hos Slaverkongen Ismar.
Omsider blev han tagen ud af Fængslet og sat til Agerbrug
-389-