Page 404 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Snie
Efter Broder tog Sivald Styret. Hans Søn Snie lagde sig, da
hans Fader blev gammel, ivrig efter Vikingefærd og ikke
blot bevarede han Riget, men gjengav det, mindsket, som
det var blevet, dets gamle Omfang. Da han var bleven
Konge, gjorde han Ende på Kæmperne Eskil og Alkils
Frækhed og forenede ved denne Sejr atter Skåne, der længe
havde været unddraget Danmarks Overhøjhed, med Riget.
Omsider blev han betagen af Elskov til Gøtekongens Datter,
og hun gjengjældte hans Kjærlighed. Så skikkede han
hemmelig Sendemænd til hende for at få Lejlighed til at
komme sammen med hende, men de blev fangne af Pigens
Fader, som lod dem hænge til Straf for den Sendefærd, de så
letsindig havde påtaget sig. Snie, som var opsat på at hævne
dem, faldt ind i Gøtland, og da Kongen dér mødte ham med
sin Hær, opfordrede de før nævnte Kæmper ham til at lade
Sagen afgjøre ved Holmgang mellem begge Kongernes
Kæmper. Snie stillede da den Betingelse, at hver af
Kongerne enten skulde miste sit eget Rige eller vinde den
andens, efter som Lykken var hans Kæmper imod eller med,
så at den overvundnes Rige blev Sejrens Løn. Enden blev, at
Gøtekongen trak det korteste Strå som Følge af, at det gik
hans Kæmper ilde, og måtte afstå sit Rige til Danskerne. Da
Snie fik at vide, at Gøtekongens Datter efter sin Faders
Tilskyndelse var bleven ført bort og gift med
Svenskekongen, sendte han en Mand i pjaltede Klæder, der
plejede at gå om og tigge på Alfarvej, til hende for at forfare
hendes Sind. Da han på Tiggeres Vis havde lagt sig tæt ved
Dørtærskelen, fik han tilfældigvis Dronningen at se, og han
sagde da med sagte Stemme: "Snie elsker dig". Hun hørte,
hvad han sagde, men lod, som om hun ingenting hørte, og
hverken så' sig tilbage eller vendte om, men gik videre ind i
Borgen, og da hun strax efter kom tilbage, sagde hun med så
sagte Stemme, at han næsten ikke kunde høre det: "Jeg
elsker den, der elsker mig", og derefter gik hun videre ud af
-398-