Page 405 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Hallen. Tiggeren blev glad over, at hun havde givet Tilsagn
om Gjenkjærlighed, og da han Dagen efter sad ved Døren,
og Dronningen kom, sagde han på sin vante kortfattede
Måde: "Til Ønskets Opfyldelse kræves der et Sted". Hun
opfattede også denne Gang Meningen af hans snilde Ord og
gik videre, idet hun fuldstændig lod som ingenting. Da hun
lidt efter gik forbi ham igjen, sagde hun, at hun snart kom til
Bøkesøre, thi did havde hun bestemt sig til at fly. Da
Tiggeren havde fået det at vide, spurgte han igjen på sin
sædvanlige snilde Måde for at få Rede på, hvornår hun vilde
holde sit Løfte, og hun var lige så snild som han og lige så
dunkel i sin Tale og svarede ham så kortfattet, hun kunde, at
det vilde blive først på Vinteren. Hendes Ledsagere, som
havde opfattet enkelte Ord af denne Elskovstale, troede, at
det, der i Virkeligheden var Udslag af den største Snildhed,
var fuldstændig Dårekistesnak. Da Snie havde fået Besked
af Tiggeren, bortførte han Dronningen på et Skib, da hun var
gået ud under Påskud af at ville i Bad, efter at han først
havde taget hendes Mands Skatte. Siden var der jævnlig
Krig imellem ham og Svenskekongen, idet denne søgte at få
sin lovlige Hustru tilbage og hin at holde fast på sin ulovlige
Elskov, og Udfaldet var tvivlsomt, thi Sejren vendte sig
snart til den ene Side, snart til den anden.
På den Tid blev Markernes Afgrøde fordærvet som Følge af
overmåde dårligt Vejr, og der blev svar Dyrtid. Da Almuen
som Følge af Levnedsmidlernes Knaphed led hårdt af
Hungersnød, pålagde Kongen, der ivrig grublede over,
hvorledes han skulde kunne hjælpe på de strænge Tider,
Folket Ædruelighed, thi han havde lagt Mærke til, at der gik
mere med til at slukke Drankernes Tørst, end de sultne fik.
Han forbød derfor Gjæstebud og bød, at der ikke måtte
brygges Øl af Korn, idet han ved at forbyde overflødigt
Drikkeri mente at kunne tage Bråden af Hungersnøden, og
at der kunde skaffes fuldt op af Mad, når Folk tørstede.
-399-