Page 88 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

han i sin Tid havde begået, Lede til sit Fædreland og drog
atter til Østerleden, hvor han døde. Nogle mene, at der er
bleven gjort ham Bebrejdelser for hans Brøde, og at han har
taget sig dem så nær, at han frivillig søgte Døden ved at
styrte sig i sit Sværd.
Rolv Krage
Efter Helge fulgte hans Søn Rolv, en ypperlig Mand både i
Henseende til Legemets og Sjælens Gaver, lige så udmærket
ved Dyd og Tapperhed, som stor og fager af Skikkelse. Da
Sverige på den Tid var Lydland under Danmark, søgte Adils,
Hødbrods Søn, på en snild Måde at skaffe sit Fædreland
Friheden ved at ægte Rolvs Moder Yrsa, for at få sin Stifsøn
til for Svogerskabets Skyld at eftergive ham den Skat, han
havde at udrede, hvilket også lykkedes ham. Han hadede og
afskyede fra Barnsben af al Gavmildhed og var så nærig, at
han anså det for en Skam at have Ry for at være rundhåndet.
Da Yrsa fik Øjnene op for den smudsige Gjerrighed, han var
befængt med, og derfor gjærne vilde være ham kvit, holdt
hun det for rådeligst at bruge List og skjulte med stor
Snedighed den Svig, hun pønsede på. Hun lod nemlig, som
om hun hadede sin Søn, opmuntrede flittig sin Mand til at
gjøre Oprør for at gjøre sig fri og fik ved Løfter om store
Gaver Rolv til at komme til Sverige. Hun mente nemlig
bedst at kunne nå sine Ønskers Mål ved, når Sønnen havde
fået Stiffaderens Guld, at løbe bort med Kongens Skatte, så
at han ikke blot mistede den, der skulde have delt hans Leje,
men også sine Skatte, idet hun holdt for, at der ikke var
nogen bedre Måde at straffe ham for hans Gjerrighed på end
at røve ham hans Rigdom. Dette hendes snedige Anslag,
som hun i alle Måder havde udpønset med den største
Snildhed, var ikke let at opdage, fordi hun skjulte sin Lyst til
-82-